Inspiration til ildsjælene lørdag 12. november
Vi fejrer ildsjælene, det frivillige arbejde og vores nye forening LAG Nordvestsjælland ved at indbyde til ‘Inspirations- og netværksdag for frivillige og ildsjæle i Nordvestsjælland‘.
Praktisk information:
- Tid: Lørdag 12. november 2022 kl. 15.00-18.00.
- Sted: Svinningegaarden, Svinningegaarden 5, 4520 Svinninge. Der er masser af parkeringspladser + ca. 15 minutters gang fra Svinninge Station.
- Deltagerantal: Der er plads til 130 personer, så tilmeldingen (længere nede på siden) er efter først til mølle-princippet, indtil der ikke er flere pladser tilbage.
- Pris og regler for afbud: Deltagelse er gratis for alle. Er du forhindret i at deltage, beder vi dig melde afbud senest kl. 10.00 på afholdelsesdagen via en SMS til 30459391 (husk at oplyse navn), så en anden fra ventelisten kan få pladsen.
Program:
14.30 Dørene åbnes
15.00-16.30 Netværkscafe m/forskellige organisationer, der har frivillighed tæt inde på livet.
15.00-15.30 Paneldebat “Lokale ildsjæle – nu og i fremtiden” med bl.a. disse emner:
- ‘Hvad forstår I ved ordet ildsjæl?’
- ‘Hvordan bør vi se på og arbejde med frivillighed i fremtiden?’
- ‘Hvordan engagerer vi de unge i frivilligt arbejde?’
15.30-16.30 Kaffe/te og kage samt mulighed for at netværke med andre ildsjæle og få en snak med de deltagende organisationer.
16.30-18.00 “Tænd ildsjælen og gør en forskel – et foredrag der sætter fut i folk!” v/Tommy Krabbe, der bl.a. har skrevet ‘ildsjælenes bog’ og efterfølgende dialog i salen
18.00-18.30 Afslutning
Bemærk: Deltagelse i arrangementet er gratis for alle, der brænder for at udvikle det sted, de bor. Er du ikke allerede medlem af LAG Nordvestsjælland vil det glæde os, hvis du har lyst til at blive medlem. Medlemskab er gratis. Klik her for at melde dig ind. Pladser tildeles efter først til mølle-princippet, da vi max. kan være 130 deltagere i de hyggelige lokaler på Svinningegaarden.