Infomøde 14.5 i Holbæk
Det er lokale folk, der afgør, hvilke projekter der skal støttes, når LAG Nordvestsjælland skal uddele årets sidste lidt over 2 mio. EU-støtte-kr. LAG kan både støtte erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Så alle virksomheder og foreninger med ønske om udvikling er meget velkomne.
Alt dette får du uddybet, hvis du deltager i vores infomøde.
Mødet afholdes tirsdag 14. maj kl. 16.30-18.00 og afvikles på Holbæk Bibliotek (Nygade 9-13) i en af deres mødesale.
På dagen for mødets afholdelse vil du pr. mail modtage praktiske oplysninger. Tilmeldingen finder du længere ned på denne side.
LAG’s næste ansøgningsfrist er fredag 16. august kl. 15.00, så det er ikke for tidligt at komme i gang med overvejelserne.