Infomøde 22.11
Det er lokale folk, der afgør, hvilke projekter der skal støttes, når LAG Nordvestsjælland i 2024 skal uddele lidt over 4 mio. EU-støtte-kr. LAG kan både støtte erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Så alle virksomheder og foreninger med ønske om udvikling er meget velkomne.
Alt dette får du uddybet, hvis du deltager i vores infomøde. Mødet afholdes onsdag 22. november kl. 16.30-18.00 i mødelokalet ovenpå SuperBrugsen i Asnæs-centret og er blevet til i samarbejde med Odsherred Kommune, Odsherred Erhvervsforum og Dansk Erhverv.
Tilmeldingsfristen er fredag 17. november. Dagen før mødets afholdelse vil du få nærmere besked om, hvordan du lettest kommer op i mødelokalet (indgangen er nemlig via parkeringspladsen).
Dansk Erhverv vil også fortælle om arbejdet for at sikre lige muligheder for erhvervsudvikling alle steder i landet. Dansk Erhverv er også aktiv i debatten om levende bymidter. Her vil de give deres bud på, hvad vi kan gøre, og hvilke politiske initiativer der kan være med til at vende denne udvikling.
LAG’s næste ansøgningsfrist vil komme til at ligge i starten af det nye år, så det er ikke for tidligt at komme i gang med overvejelserne. Den eksakte dato vil blive oplyst på mødet.