Kulturliv i Mørkøv Kino – plads til alle
Mørkøv Kino er Danmarks ældste foreningsdrevne biograf, grundlagt i 1947. I over 75 år har den været et samlingspunkt i Mørkøv – et sted hvor folk mødes på tværs af generationer for at se film og være sammen. Driften varetages af frivillige, der brænder for stedet.
Udviklingen har imidlertid indhentet biografen: Udstyret er ikke egnet til moderne film, og energiforbruget er på ingen måde bæredygtigt.
Denne brændende platform har foreningen benyttet til at tænke stort: Den vil modernisere og omdanne Mørkøv Kino til et levende kulturhus, der kan fungere som et samlingspunkt for alle i lokalområdet.
Kort sagt ønsker man at skabe en multifunktionel kulturinstitution, som kan tiltrække et bredere publikum gennem et varieret program af film, workshops, foredrag, koncerter og andre kulturelle arrangementer. Ved at fremtidssikre biografen kan foreningen styrke det kulturelle liv i Mørkøv og fremme social bæredygtighed og fællesskab i lokalsamfundet.
Konkret støtter LAG bl.a. en teknisk opgradering og de første skridt i transformationen til kulturhus i form af en professionelt udarbejdet plan, der kan bruges til den fremadrettede fundraising.
Støttebeløb:
165.000 kr.
Kommune:
Holbæk
Projektholder:




