Kreativt værksted ‘Pauseriet’
Birgitte, der står bag idéen om ’Pauseriet’, ønsker at skabe et alsidigt frirum for kreativitet i Sorø. Et sted, der giver plads til at lære nye ting eller til at vedligeholde de håndværk og håndarbejdsformer, man allerede holder af. Der skal skabes bånd mellem mennesker uanset alder og baggrund.
Værkstedet skal ligge lige midt i det hele, så det er synligt og også kan bidrage til at gøre byen mere aktiv og interessant – også for resten af kommunen og vores naboer. Samarbejde med andre undervisere, foredragsholdere m.fl. vægtes højt, så der bliver flere tilbud til brugerne, og så der også kommer opgaver til andre end initiativtageren. Endelig er det tanken, at flere små iværksættere kan drage nytte af mulighederne i værkstedet.
’Pauseriet’ er således et forsøg på at udvikle et aktivt og inspirerende samlingssted med fokus på den brede interesse for håndarbejde og kreativitet. Et fysisk sted, hvor alt er samlet under samme tag. Ved at bruge et tomt butikslokale gør man også noget aktivt for at bekæmpe butiksdøden i vores byer.
Konceptet adskiller sig fra aften- og ungdomsskoler ved at tilbyde mange flere forskellige muligheder: Aktiviteter, man kan udføre “her og nu” ved at booke et bord, kurser man kan “gå til”, foredrag og andre arrangementer med aktuelle temaer, der kan stables på benene med kort varsel uden at være en del af et program, der udarbejdes for hele eller halve år ad gangen.
Støttebeløb:
52.422 kr.
Kommune:
Sorø
Projektholder: