Vi har modtaget 16 ansøgninger til vores første indstillingsrunde i 2026. I alt er der søgt om 4,1 mio. kr. i støtte. Odsherred topper med 8 ud af de 16 ansøgninger (det kan ikke ses på kortet, at der er 2 ansøgninger fra Havnebyen på Sjællands Odde og 2 ansøgninger fra Nykøbing Sj.).

De 16 ansøgere vil få besked onsdag 28. januar 2026.
Næste ansøgningsfrist i juni 2026
Ifm. Kommunaludvalget skal vores fire kommuner udpege nye bestyrelsesmedlemmer, der skal sidde i perioden 2026-29. Derfor kan vi endnu ikke meddele vores næste ansøgningsfrist, men den forventes at ligge i midten af juni 2026. Kriterier, eksakt dato m.m. vil blive offentliggjort her på hjemmesiden mandag 2. marts 2026.
Et godt råd: Kom i gang i god tid
Vi ser gang på gang, at ansøgere kommer for sent i gang og dermed undervurdere, hvad der kræves – ikke kun af tid – for at skrive en god ansøgning.
Derfor opfordrer vi alle interesserede til at gå i gang i god tid og orientere sig på vores ‘Søg tilskud‘-side, hvor vi har samlet en række gode råd til, hvordan du går til sagen.





