Om LAG-ordningen
LAG-ordningen giver støtte til projekter, der skaber liv og vækst i landdistrikterne. Projekter kan støttes med op til 50 % af projektbudgettet.
LAG Nordvestsjælland dækker programperioden 2023-27 og omfatter Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Sorø Kommune. Vores næste ansøgningsfrist er mandag 2. december kl. 15.00.
Minimums -og maksimumbeløb
I ansøgningsrunden kan der højest søges om 400.000 kr. i LAG-støtte. Almennyttige projekter skal mindst søge om 100.000 kr. inkl. moms (og dermed mindst have et projektbudget på 200.000 kr. inkl. moms), mens erhvervsprojekter kan nøjes med at søge 50.000 kr. ekskl. moms (og dermed mindst have et projektbudget på 100.000 kr. ekskl. moms).
Her kan du se, hvordan du søger
Som ansøger skal du bruge to digitale platforme.
>>> Læs mere om det her.
Hvilke projekttyper kan få støtte under LAG-ordningen?
Projekterne skal bidrage til at nå de overordnede hovedmålsætninger for LAG-ordningen om at
- fremme erhvervsudvikling
- forbedre rammevilkårene i landdistrikterne
Hvad kan ikke støttes under LAG-ordningen?
LAG-ordningen støtter bl.a. ikke:
- Jordbrugs-/primærproduktion
- Køb af jord eller ejendom
- Leasing
- Opgaver, der kan betragtes som kommunale kerneopgaver (fx børnepasning)
Hvordan vælger vi, hvilke projekter der skal have støtte?
Den lokale aktionsgruppes bestyrelse har lavet en udviklingsstrategi, hvor visionen er at skabe forudsætninger for ’Det gode bæredygtige liv i Nordvestsjælland’.
Visionen er at gøre det attraktivt at leve og arbejde i landdistrikterne ved at prioritere fem indsatsområder:
- Iværksætteri og Innovation
- Oplevelsesøkonomi
- Bæredygtige landsbyer (ny anvendelse af funktionstømte bygninger/lokaler)
- Bosætning og fastholdelse af børnefamilier
- Natur-kultur
De fem fokusområder beror på en socioøkonomisk-demografisk analyse af vores område, dets udfordringer, udviklingsbehov og potentialer.
Dit projekt skal understøtte mindst ét af vores fem indsatsområder – meget gerne flere.
Hvilke udgiftstyper kan dækkes af LAG-ordningen?
Projekter kan få dækket op til 50 % af udgifterne inden for disse kategorier:
- Køb og leje af materialer, maskiner, udstyr.
- Leje af lokaler.
- Løn til medarbejdere ansat i projektet for en arbejdsindsats, som er direkte relateret til projektet
- Rejseudgifter direkte relateret til projektet, når rejsen udføres af projektholder eller ansatte medarbejdere i projektet.
- Udgifter til etablering af en virksomhed, herunder udgifter til drift i op til 6 måneder, hvis der er tale om en nystartet virksomhed.
- Immaterielle investeringer, herunder computersoftware, patentrettigheder, licenser, ophavsret og varemærker.
- Bygge- og anlægsopgaver.
- Udgifter vedrørende forberedelse og fremme af samarbejde.
- Testaktiviteter m.v., der ligger forud for udviklingsaktiviteter.
- Udgifter til udvikling af nye maskiner, udstyr mv.
- Udgifter forbundet med at søge om anden finansiering af projektet.
- Formidling af information, herunder reklame og markedsføring mv.
- Honorar for bistand fra ekstern konsulent, herunder fx honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter til rådgivning, gennemførelse af udbud, projektledelse, formidling mv.
- Andre omkostninger, som er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet.
Det mere tekniske om LAG-ordningen kan du læse om i den projektvejledning (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’), der er lavet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.