Infomøde 6.3
Det er lokale folk, der afgør, hvilke projekter der skal støttes, når LAG Nordvestsjælland i år skal uddele lidt over 4 mio. EU-støtte-kr. LAG kan desuden både støtte erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Så alle virksomheder og foreninger med ønske om udvikling er meget velkomne.
Alt dette kan du få uddybet, hvis du deltager i vores infomøde. Du kan også høre om vores nye udviklingsstrategi, der sætter retningen for de næste 5 år i lokalt LAG-regi.
Mødet afholdes mandag 6. marts kl. 19.00-20.30 i kantinen på Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg og er blevet til i samarbejde med Kalundborg Kommune og Kalundborgegnes Erhvervsråd. Tilmeldingsfristen er forlænget til lørdag 4. marts pga. forventet omtale i Nordvestnyt torsdag 2. marts.
LAG’s næste ansøgningsfrist kendes pt. ikke, men forventes lige nu at ligge i starten af maj, så det er ikke for tidligt at komme i gang med overvejelserne.