LAG annoncerer årets første ansøgningsrunde med frist fredag 26. maj

I LAG Nordvestsjælland har man længe ventet på, at det nationale ansøgningssystem blev klar. Nu er det endeligt på plads, og derfor annoncerer den lokale LAG-bestyrelse nu to ansøgningsrunder, så i alt lidt over 4 mio. kr. i år kan blive fordelt mellem de projekter, der bedst vurderes at kunne bidrage til liv og vækst i vores lokalsamfund. Den første ansøgningsrunde har allerede frist fredag 26. maj kl. 15.00.

To ansøgningsrunder i år – den første allerede med frist 26. maj

I LAG Nordvestsjælland ser man frem til at uddele penge til projekter, der kan skabe mere liv og vækst lokalt. Forperson Flemming E. Larsen uddyber:

Vi har ventet længe, for allerede i februar blev vores lokale strategi godkendt, men først nu har Plan- og Landdistriktsstyrelsen åbnet for det ansøgningssystem, der skal bruges landet over. Samtidigt har vi kun kort tid til at modtage årets ansøgninger, for styrelsen har sat en stram frist for, hvornår de skal have dem. Det betyder i praksis, at der er ca. 3 måneder i år – fra starten af maj til starten af august – hvor der kan søges om LAG-støtte. Derfor har vi valgt, at den første ansøgningsfrist allerede ligger fredag 26. maj. Når man ikke den, har vi også en ansøgningsfrist lige efter sommerferien, nemlig torsdag 10. august. Så jeg kan kun opfordre til, at man hurtigst muligt søger vejledning hos vores koordinatorer.

Lidt over 4 mio. kr. til uddeling

LAG Nordvestsjælland råder i år over 4 mio. kr. til uddeling. Både virksomheder og foreninger kan søge om støtte til projekter, der støtter op om målene i den lokale udviklingsstrategi og rammerne for LAG-ordningen. Alt dette kan man læse meget mere om her på hjemmesiden, hvor der også er link til ansøgningssystemet, diverse vejledninger samt de kriterier, der bliver anvendt, når den lokale LAG-bestyrelse skal udvælge de bedste projekter blandt de modtagne ansøgninger.

LAG Nordvestsjælland omfatter Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Sorø Kommune. Alle virksomheder, foreninger m.m. er velkomne til at søge.


Yderligere spørgsmål

Yderligere oplysning om generalforsamlingen og LAG Nordvestsjælland kan fås hos:

Forperson Flemming Engtoft Larsen, flemmingengtoft@gmail.com / 51 31 64 56

Download pressemeddelelse

Indholdet af pressemeddelelsen er til fri gengivelse.

Bliv medlem af foreningen

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af.
Det er gratis at blive medlem af LAG Nordvestsjælland.

Ansøgningsfrister

30. maj 2025 kl. 15.00
Se udvælgelseskriterier under
menupunktet ‘Kriterier’.

Udviklingsstrategi

Vores udviklingsstrategi er meget vigtig i udvælgelsen af projekter. Læs den her.

Bliv medlem

Er du over 15 år og bor/arbejder fast i én af de fire kommuner, kan du gratis blive medlem.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.

Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi. Du finder også mange svar i Vejledningen om tilskud til LAG-projekter (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’) fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Marina Petersen

Udviklingskonsulent

Tlf: 20 60 77 91

Ma, Ti og To.
9.00-16.00

Stig Andersen

Stig Andersen

Sekretariatsleder

Tlf: 20 60 77 90

Ma, Ti og To.
8.30-15.00

LAG Nordvestsjælland

LAG Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommune. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at melde dig ind her på hjemmesiden.

Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.

Om os Bestyrelsen