Lokal produktion og rummelige arbejdspladser
i Odsherred – RestfulBlanket

RestfulBlanket er en registreret socialøkonomisk virksomhed i Vig, der udvikler og lokalt producerer tyngdedyner i bomuld med varmebehandlede rapsfrø. Virksomheden oplever stigende efterspørgsel og vil omsætte den til mere lokal produktion og flere rummelige arbejdspladser i Odsherred.

Projektet arbejder i fire sammenhængende spor. En ny webshop og bedre produkt- og dokumentationsmateriale skal styrke salget til private, mens Medusa-projektet skal udvikle samarbejdet med krisecentre, virksomheder og fonde. Samtidig etableres en dansk- og engelsksproget materialepakke til professionelle kunder og samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

LAG støtter desuden udviklingen af RestfulBlankets værksted med arbejdsstationer, udstyr og mere overskuelige arbejdsgange. Målet er, at øget efterspørgsel bliver til konkrete lokale arbejdsopgaver og nye muligheder for mennesker, der har brug for en mere rummelig vej ind på arbejdsmarkedet.

Støttebeløb:

173.268,70 kr.

Kommune:

Odsherred

Projektholder:

RestfulBlanket ApS

Næste ansøgningsfrist

er 25. november 2026 kl. 15.00 via Tast Selv og Appendix. Log ind i Tast Selv i god tid!

Udviklingsstrategi

Vores udviklingsstrategi er meget vigtig i udvælgelsen af projekter. Læs den her.

Bliv medlem

Er du over 15 år og bor/arbejder fast i én af de fire kommuner, kan du gratis blive medlem.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.

Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi eller vores sammenfatning af den. Du finder også mange svar i Vejledningen om tilskud til LAG-projekter (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’) fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Marina Petersen

Udviklingskonsulent
Spirelandsbyer

Tlf: 20 60 77 91

Telefontid:
Tirs-torsdag
11.00-15.00

Stig Andersen

Stig Andersen

LAG-koordinator
og -ansøgninger

Tlf: 20 60 77 90

Telefontid:
Alle hverdage
11.00-15.00

LAG Nordvestsjælland

LAG Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommune. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at melde dig ind her på hjemmesiden.

Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.

Om os Bestyrelsen