Strikkecafé for fællesskab og lokal udvikling

MaskerMedMere i Sorø kombinerer garnbutik og strikkecafé med et levende fællesskab omkring håndarbejde, mad og arrangementer. Her mødes både nye og erfarne strikkere på tværs af alder og baggrund til bl.a. Strikkehygge, workshops og “Strik og lyt”.

Med projektet vil virksomheden styrke både caféens drift og de sociale aktiviteter. Et mere effektivt køkken med ny ovn, dejælter og røremaskine skal øge kapaciteten til brød, kager og grønne måltider og frigive tid til værtskab og fællesskab. Samtidig skal målrettet markedsføring gøre tilbuddene synlige for flere – også dem, der ikke nås via sociale medier. Projektet rummer desuden nye “Syng og Strik”-arrangementer og fortsat samarbejde med lokale aktører.

Målet er mere liv i Sorø bymidte og et åbent samlingssted, hvor håndarbejde skaber relationer og tilhørsforhold.

Støttebeløb:

57.400 kr.

Kommune:

Sorø

Projektholder:

MaskerMedMere ApS

Næste ansøgningsfrist

er 25. november 2026 kl. 15.00 via Tast Selv og Appendix. Log ind i Tast Selv i god tid!

Udviklingsstrategi

Vores udviklingsstrategi er meget vigtig i udvælgelsen af projekter. Læs den her.

Bliv medlem

Er du over 15 år og bor/arbejder fast i én af de fire kommuner, kan du gratis blive medlem.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.

Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi eller vores sammenfatning af den. Du finder også mange svar i Vejledningen om tilskud til LAG-projekter (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’) fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Marina Petersen

Udviklingskonsulent
Spirelandsbyer

Tlf: 20 60 77 91

Telefontid:
Tirs-torsdag
11.00-15.00

Stig Andersen

Stig Andersen

LAG-koordinator
og -ansøgninger

Tlf: 20 60 77 90

Telefontid:
Alle hverdage
11.00-15.00

LAG Nordvestsjælland

LAG Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommune. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at melde dig ind her på hjemmesiden.

Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.

Om os Bestyrelsen