Stier i Tuse Butterup Naturområde
Et nyt, sammenhængende stisystem skal gøre Tuse-Butterup Naturområde lettere at opleve for både lokale og besøgende. Projektet etablerer natur- og trampestier, som kobler de eksisterende stier nord for Tuse sammen med naturområderne langs Tuse Å og Kalve Å. Dermed åbnes et landskab på omkring 50 hektar for skolebørn, familier, motionister og andre naturbrugere.
Projektet gennemføres af Tuse Lokalforum i samarbejde med Tuse Idrætsforening, Holbæk Kommune og lokale lodsejere. Langs ruten skal vejvisning og naturformidling fortælle om områdets biodiversitet, helårsgræsning, fugleliv og kulturhistorie.
Stierne skal samtidig styrke mulighederne for udeskole, motion og lokale fællesskaber og bygge videre på den naturudvikling, der allerede er i gang i ådalen mellem Tuse og Butterup. På længere sigt er visionen at skabe endnu bedre sammenhæng mellem områdets natur, landsbyer og rekreative tilbud.
Støttebeløb:
150.000 kr.
Kommune:
Holbæk
Projektholder:




