Ugerløse Beboer- og Kulturhus
Ugerløse har de sidste 15 år været igennem en vanskelig tid. I årene efter Finanskrisen 2008-09 fremstod byen noget trist med en hovedgade, der var præget af mange funktionstømte lokaler.
I de senere år har lokale ildsjæle arbejdet hårdt på at vende udviklingen i byen – ikke mindst gennem det fælles mødested Ugerløse Beboer- og Kulturhus, der drives af frivillige.
Udviklingsindsatsen i byen har båret frugt. Gennem fælles fodslag er der de senere år blevet skabt et godt samarbejde med kommunen. 40 nye almene boliger er på vej, og Holbæk Kommune har netop udnævnt Ugerløse til fokusby.
Projektet sigter på markant at forbedre de fysiske rammer for spejderne, der bruger kulturhusets sydfløj.
At kunne gå til spejder er særligt i en mindre by som Ugerløse med godt 1.000 indbyggere et vigtigt tilbud (ud over mere traditionelle idrætsaktiviteter) for at tiltrække og fastholde børne- og ungefamilier. Spejder er kendt for at danne grobund for stærke fælles- og venskaber, der ofte rækker ud over børne- og ungdomsårene. Samtidigt er spejder en aktivitet, der bidrager til respekt og læring om naturen, modvirker den tiltagende ensomhed blandt unge og giver dem et meningsfuldt ‘analogt’ tilbud i konkurrencen med de digitale skærme og platforme.
Støttebeløb:
127.000 kr.
Kommune:
Holbæk
Projektholder: