7 ud af 16 projekter får LAG-støtte.

Projekter i Odsherred løb – skarpt forfulgt af projekter i Kalundborg Kommune – med flest LAG-midler, da bestyrelsen valgte at støtte 7 af 16 modtagne projekter i årets 1. ansøgningsrunde. I alt blev der indstillet for over 1,5 mio. kr. Dermed er der stadig penge tilbage i kassen til næste ansøgningsrunde, der har frist 17. juni kl. 15.00. Potentielle ansøgere opfordres til at søge vejledning hos foreningens koordinatorer i god tid og kan rekvirere et kommenteret ansøgningsskema ved at klikke her.

Havnebyen på Sjællands Odde står for 2/3 af de indstillede projekter i Odsherred

En spændende udvikling er i gang i Havnebyen, og hele to projekter fra spirelandsbyen blev indstillet til støtte. Noosh Danmark ApS får lige under en kvart mio. til at puste nyt helårsliv i den gamle auktionshal på havnen. Vest for den ligger et område, der hidtil har været utilgængeligt pga. rullesten, badeforbud og fravær af faciliteter. Nu er badevandskvaliteten i orden, og derfor får Foreningen Havbanken 100.000 kr. i støtte til en bade- og aktivitetsbro, der sammen med stranden kan blive et nyt attraktivt samlingspunkt for både fastboende, sommerhusfolket og turister.
En nystartet forening får 237.500 kr. i støtte til at skabe en butik i Anneberg Kulturpark, der kan præsentere de produkter og oplevelser, der tilbydes på stedet og dermed aflaste de enkelte producenter og kunstnere.

Dansk vin, gastronomi, kultur og natur i nyt samspil og ny international familievenlig café I Kalundborg

Dyrehøj Vingaard ApS får 400.000 kr. til realiseringen af et nyt Oplevelsescenter, der knytter vin, gastronomi, kultur og natur sammen på en ny måde. I projektets vision indgår også etablering af overnatningskapacitet. Vinproduktionen på stedet blev for ét år siden overtaget af Jacob Bruun-Jensen, der vendte hjem til Danmark efter mange år i udlandet.
Det internationale er også i fokus i det andet projekt, der støttes i Kalundborg. Det er ’Hygge Hub’, der har til formål at etablere en familievenlig café, der ikke mindst henvender sig til de mange udenlandske familier, der de senere år er kommet til Kalundborg. ”I dag må børnefamilier køre til Slagelse, hvis de vil finde et tilbud målrettet dem. Vi er glade for at kunne understøtte, at Kalundborg nu også kommer med på dén front. Iværksætteren er selv en veluddannet udenlandsk tilflytter, der har oplevet behovet på egen krop. Vi håber, den slags tilbud kan være med til at fastholde tilflytterne.”, udtaler formand Flemming E. Larsen.

Fællesskab gennem musik, natur og kultur i Holbæk Kommune

Lidt syd for Store Merløse får ægteparret Kirstin og John Jagd støtte til at etablere ’Kultur-Stalden’, et nyt samlingssted med fokus på musik, natur og kultur. Udover intimkoncerter og andre arrangementer vil de inddrage den nærliggende natur tæt på Ordrup Skov i oplevelsen. Målet er også at støtte talentudvikling, så egnens talenter får mulighed for at optræde sammen med erfarne kunstnere.
I Tølløse vokser et ambitiøst projekt frem, der skal skabe mere jordforbindelse og fællesskab for de mange, der har deres hverdag i og omkring Tølløse. Kommunen bakker op om projektet ved at stille 5.000 kvm. til rådighed for initiativtagerne. Arealet skal både fungere som skolehave og naturværksted samt et mødested på tværs af byens mange børnefamilier, unge og ældre borgere. Håbet er, at det også kan inspirere andre byer.

Næste ansøgningsrunde er 17. juni 2026, men start i god tid!

Næste LAG-ansøgningsfrist ligger 17. juni. ”Jeg vil opfordre mulige ansøgere til at komme i gang inden så længe. Det tager tid at skrive en god ansøgning, at afsøge mulighederne for samarbejde og at indhente tilbud. Derfor bør interesserede søger vejledning og sparring hos vores koordinatorer. Det er gratis for ansøgerne. Man laver ikke en god og fyldestgørende LAG-ansøgning på en eftermiddag.”, slutter Flemming E. Larsen.

De indstillede projekter er (titel, ansøger og beløb):

  • Dyrehøj Oplevelsescenter (Dyrehøj Vingaard ApS, Røsnæs) 400.000,00 kr.
  • Fællesskab gennem musik, natur og kultur (Bastebjerg, Store Merløse) 255.300,00 kr.
  • Helårsliv i den historiske auktionshal (Noosh Danmark ApS, Havnebyen) 242.590,50 kr.
  • Helårssalg i Anneberg Kulturpark (Anneberg Kulturforening, Nykøbing Sj.) 237.500,00 kr.
  • Jordforbindelsen (Foreningen for mere jordforbindelse på Midt- og Vestsjælland, Tølløse) 200.000,00 kr.
  • Bade- og aktivitetsbroen ‘Sjællands Øje’ (Foreningen Havbanken, Havnebyen) 100.000,00 kr.
  • Hygge Hub – international familievenlig café (Draganov Haps Aps, Kalundborg) 95.000,00 kr.
  • I alt 1.530.390,50 kr.


Generelle spørgsmål

Generel oplysning om LAG Nordvestsjælland kan fås hos:
Forperson Flemming E. Larsen, flemmingengtoft@gmail.com / 51 31 64 56

Bliv medlem af foreningen

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af.
Det er gratis at blive medlem af LAG Nordvestsjælland.

Næste ansøgningsfrist

ligger 17. juni 2026. Åbner 2. marts 2026, hvor også udvælgelseskriterier offentliggøres på hjemmesiden.

Udviklingsstrategi

Vores udviklingsstrategi er meget vigtig i udvælgelsen af projekter. Læs den her.

Bliv medlem

Er du over 15 år og bor/arbejder fast i én af de fire kommuner, kan du gratis blive medlem.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.

Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi eller vores sammenfatning af den. Du finder også mange svar i Vejledningen om tilskud til LAG-projekter (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’) fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Marina Petersen

Udviklingskonsulent

Tlf: 20 60 77 91

Telefontid:
Alle hverdage
12.00-16.00

Stig Andersen

Stig Andersen

Sekretariatsleder

Tlf: 20 60 77 90

Telefontid:
Alle hverdage
11.00-15.00

LAG Nordvestsjælland

LAG Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommune. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at melde dig ind her på hjemmesiden.

Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.

Om os Bestyrelsen