6 projekter indstillet til 1,7 mio. kr. i LAG-støtte.

Projekter i Sorø Kommune løb med flest LAG-midler, da bestyrelsen valgte at indstille 6 af de i alt 12 modtagne projekter i årets 1. ansøgningsrunde. I alt blev der indstillet for knap 1,7 mio. kr. Dermed er der lidt over 2 mio. kr. tilbage i kassen til næste ansøgningsrunde, der har frist 30. maj kl. 15.00. Potentielle ansøgere opfordres til at søge vejledning hos foreningens koordinatorer i god tid.

Flest projekter indstillet fra Odsherred

Med tre styk stod Odsherred Kommune for halvdelen af de indstillede projekter. Gyldengaard mellem Vig og Hønsinge får penge til etablering af økologisk vineri og eventlokale. Folkene bag Attergaard i Atterup ved Herrestrup – hvor æbleforeningen Nonnetit i forvejen holder til – får penge til etablering af produktionslokale med tilhørende fokus på arrangementer og formidling om det gode bæredygtige liv på landet. Endelig støtter LAG skabelsen af ’Anneberg Atelier og billedskole’, der vil tilbyde kurser og inspiration til alle aldre. Det er den lokale kunstner og formidler Lone Seeberg, der står bag. ”Selv om Odsherred står stærkt kulturelt, er der ikke nogen billedskole. Samtidigt tror vi på, at der er et oplevelsesøkonomisk potentiale i at støtte et sådant privat initiativ. At vi denne gang støtter to projekter, der bidrager til at udfolde det gastronomiske potentiale i vores område, er heller ikke noget tilfælde. Med klimaforandringerne ser vi ind i en ændret anvendelse af arealerne, og her er det vigtigt for os, at projekterne lægger op til at invitere folk indenfor, så de kan blive inspireret til at gøre bæredygtige ting i deres egen hverdag.”, udtaler formand Flemming E. Larsen.

Kortet viser placeringen af de 6 projekter, LAG Nordvestsjælland indstillede i 1. runde 2025

Men projekter på Sorø-kanten løb med de fleste penge

To projekter i Sorø Kommune får hver 400.000 kr. i støtte. Det er Stenmaglehaven lidt uden for Stenmagle, der vil bygge oven på deres eksisterende havekoncept ved at åbne cafeudsalg. Dermed bliver området endnu mere attraktivt for det haveinteresserede segment. Derudover får Løvehave Koncerter penge til indretning af kammerkoncertsal og musikhus på Ørnholm. ”Vi håber, at LAG-støtten kan bane vej for, at andre fonde vil bakke op om idéen. Ida og Magnus har bevist levedygtigheden af deres koncept ved i 5 år at have arrangeret koncerter på et højt niveau. Med støtten prøver vi at skabe en større ramme for dem inden for den klassiske musik, der i forvejen er en af Sorøs styrkepositioner – både til gavn for de fastboende og turisterne.”

Det sidste indstillede projekt befinder sig den sydlige del af Holbæk Kommune, nærmere bestemt Brokøb i Åmosen. Her får lokale ildsjæle støtte til at lave et udendørs vikingeinspireret oplevelsesrum for børn.

Næste ansøgningsrunde er 30. maj 2025, men start i god tid!

Næste LAG-ansøgningsfrist ligger 30. maj. ”Det kan virke langt væk, men jeg vil opfordre mulige ansøgere til at komme i gang inden så længe. Det tager tid at skrive en god ansøgning, at afdække mulighederne for samarbejde og at indhente tilbud. Derfor opfordrer vi til, at interesserede søger vejledning og sparring hos vores koordinatorer. Det er gratis for ansøgerne. Man laver altså ikke en god og fyldestgørende LAG-ansøgning på en eftermiddag.”, slutter Flemming E. Larsen.

De indstillede projekter er (titel, ansøger og beløb):

  • Etablering af Økologisk Vineri og Eventlokale på Gyldengaard (Gyldengaard, Vig) 400.000,-
  • Køkken med cafeudsalg i eksisterende besøgshave (Stenmaglehaven Aps, Stenmagle) 400.000,-
  • Kammerkoncertsal og musikhus på Ørnholm (Løvehave Koncerter, Sorø) 400.000,-
  • Hot spot Brokøb – mytologisk tidslomme i Åmosen (Naboskab Brokøb, Brokøb) 260.000,-
  • Attergaard – Et spirende økosystem (Attergaard, Atterup) 170.000,-
  • Anneberg Atelier og billedskole (Billedkunstner Lone Seeberg, Nykøbing Sj.) 50.000,–

I alt 1.680.000 kr.


Yderligere spørgsmål

Yderligere oplysning om LAG Nordvestsjælland og denne ansøgningsrunde kan fås hos:
Forperson Flemming E. Larsen, flemmingengtoft@gmail.com / 51 31 64 56

Bliv medlem af foreningen

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af.
Det er gratis at blive medlem af LAG Nordvestsjælland.

Ansøgningsfrister

30. maj 2025 kl. 15.00
Se udvælgelseskriterier under
menupunktet ‘Kriterier’.

Udviklingsstrategi

Vores udviklingsstrategi er meget vigtig i udvælgelsen af projekter. Læs den her.

Bliv medlem

Er du over 15 år og bor/arbejder fast i én af de fire kommuner, kan du gratis blive medlem.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.

Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi. Du finder også mange svar i Vejledningen om tilskud til LAG-projekter (i boksen ‘Lovgrundlag & Vejledninger’) fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Marina Petersen

Udviklingskonsulent

Tlf: 20 60 77 91

Ma, Ti og To.
9.00-16.00

Stig Andersen

Stig Andersen

Sekretariatsleder

Tlf: 20 60 77 90

Ma, Ti og To.
8.30-15.00

LAG Nordvestsjælland

LAG Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommune. Det gør vi ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år bosiddende eller arbejdende i en af de fire kommuner kan blive medlem af. Du kan gratis blive medlem af LAG ved at melde dig ind her på hjemmesiden.

Du kan også lære os bedre at kende ved at læse vores udviklingsstrategi.

Om os Bestyrelsen